Ninja Woodfire vs. Ooni Volt 12: Den direkte sammenligning
En pizzaovn er formentlig drømmen for enhver, der er blevet bidt af den autentiske italienske pizzaoplevelse på ferien – og som nu vil genskabe den samme kvalitet derhjemme. I mange år var sådanne modeller store, tunge kolosser, der skulle fyres op med træ eller gas, og som kun passede til håndværksmæssigt begavede gør-det-selv-typer eller velhavende haveejere. Men de seneste år er bordmodeller rykket frem. Og nu findes de endda som elektriske pizzaovne – som Ninja Woodfire og Ooni Volt 12 – der sagtens kan bruges af dem med blot en altan til rådighed.
Inden vi dykker ned i selve testen, får du her en kort opsummering af resultatet.
Testvinderen: Ninja Woodfire
Woodfire er først og fremmest en begyndervenlig pizzaovn, der faktisk kan langt mere end blot at bage pizza.
Varmefordelingen er jævn, og bagerrummet er generøst dimensioneret til en pizzaovn. Den gode temperaturstyring giver mulighed for at bage forskellige pizzatyper, og der er rigelig varme til selv den napolitanske variant.
- PRO: Intuitiv betjening, let tilgængeligt bagerum, jævn varmefordeling
- KONTRA: Ingen udsigt til pizzaen under bagningen
Testresultat: God – 1,76
Den tætte toer: Ooni Volt 12
Ooni Volt 12 er en eksklusiv og velbygget elektrisk pizzaovn, der formår at generere enorm varme med et relativt beskedent strømforbrug.
Den er også nem at betjene. Særligt ambitiøse pizzabagere vil sætte pris på muligheden for at regulere forholdet mellem over- og undervarme. Ligesom Woodfire egner Ooni sig til alle slags pizza.
- PRO: Præcis regulering af over- og undervarme. Inspektionsvindue i frontlågen
- KONTRA: Begrænset plads til håndtering i bagerrummet; bageste del er varmere end forreste. Høj pris
Testresultat: God – 1,99
En elektrisk pizzaovn kræver en bevidst beslutning
Når pladsen er begrænset, bør man tænke sig grundigt om, før man anskaffer en pizzaovn. Hverken Ninja eller Ooni er apparater, man bare slæber op ad trapperne som et raclette-sæt til nytår. Ooni vejer omkring 17 kilogram, mens Ninja er endnu tungere med sine 22 kilogram.
Derfor giver det mening at finde en fast opstillingsplads. Her bør der være mindst 60 × 58 cm varmebestandig overflade til rådighed. Hertil kommer, at begge ovne bør have cirka 30 cm fri afstand til varmeempfindlige overflader på siderne og over apparatet – for de bliver faktisk ganske varme udvendigt under drift.
Det er heller ikke det eneste argument for at bruge dem udendørs. Når ost eller belægningstoppings lander på pizzastenen, kan der udvikle sig en del røg, som man ikke ligefrem ønsker indenfor.
Hertil kommer, at Ninja faktisk også kan bruges som smoker og derfor er udstyret med et separat røgbrændkammer til træpiller. Det er af indlysende grunde ikke nogen god idé at bruge i lukkede rum – heller ikke selv med en kraftig emhætte over.
Da begge apparater altså er udendørsmodeller, tilbyder begge producenter valgfrie beskyttelsescovers. Coveret til Woodfire koster knap 26 euro og er markant billigere end den 60 euro dyre udgave til Volt 12. Der kan desuden købes et tilpasset bord eller stativ til hver ovn, hvilket løber op i minimum 200 euro for Ooni og 180 euro for Ninja.
Når opstillingsstedet er på plads, er det blot et spørgsmål om at lægge pizzastenen i og sætte strøm til. Her er det vigtigt at bemærke, at halvt opviklede kabeltrommler ikke er nogen god idé. Ooni trækker 1.600 watt, mens Ninja kræver hele 2.400 watt.
Sådan bager en elektrisk pizzaovn
For dem, der altid har bagt pizza i en almindelig ovn, er en pizzaovn en reel omvæltning i starten. Alt efter om man laver romersk pizza – med tynd, sprød bund uden kant – eller napolitansk pizza med en tykkere, luftig bund og høj rand, skal ovnen opvarmes til cirka 330 °C eller helt op til 380 °C. Det klarer begge modeller uden problemer.
Det er en helt anden størrelsesorden end de fleste husholdningsovne, og det kræver langt større arbejdshastighed. Her har Ninja en lille fordel, fordi den varmer meget jævnt op. I Ooni er det til gengæld en god idé at dreje pizzaen en enkelt gang undervejs.
Det kræver lidt øvelse at manøvrere i det relativt begrænsede bagerum – og det samme gælder selve overførslen af pizzaen fra køkkenbordet via pizzaspaden til stenen. Begge ovne kræver en separat indkøbt pizzaspade, og her kan man frit vælge model, så længe den er beregnet til en pizzadiameter på 30 cm. Begge ovne er nemlig begrænset til netop den størrelse.
Når man først har fået teknikken på plads, leverer begge ovne en fremragende pizza, hvis kvalitet – forudsat en god dej – ligger markant over, hvad en almindelig ovn kan præstere. Når det gælder betjening, har Woodfire en lille fordel. Den meddeler, når opvarmningsfasen er overstået, opfordrer brugeren til at lægge pizzaen i og annoncerer to minutter inden, at pizzaen er klar. Den klart mærkede kontrolpanel gør det desuden nemt at vælge den rette temperatur til den pågældende dejtype.
Ooni kræver lidt mere viden om bagetemperaturer – omend det langtfra er raketvidenskab. Til gengæld giver den mulighed for at styre forholdet mellem over- og undervarme, og takket være glasruden i frontlågen kan man holde øje med bagningen uden at åbne ovnen og miste varme.
Konklusion
Lad det slås fast med det samme: Modsat hvad man måske forventer ud fra erfaringerne med en hjemmeovn, laver en elektrisk pizzaovn en fantastisk pizza. Rent teknisk ender det næsten som et kapløb om millimetrerne. Begge apparater imponerer, men Ninja Woodfire stikker næsen en anelse frem – primært fordi den gør det lettere for nybegyndere at opnå gode resultater.
Det skyldes ikke blot den intuitive betjening, men også det større bagerum, som gør det nemmere at håndtere pizzaen. Ooni Volt 12 føles ganske vist lidt mere eksklusiv i udførslen, men ikke i en grad, der retfærdiggør den dobbelte pris sammenlignet med den mere alsidige Ninja.
