En kommende reform, der vækker bekymring i solbranchen
Den tyske netregulator arbejder på en gennemgribende reform af nettarifferne og har offentliggjort en foreløbig status. Målet er at fordele omkostningerne ved elnettet mere retfærdigt, øge fleksibiliteten og undgå udgifter til netflaskehalse. Men solbranchen er langt fra begejstret – forslaget mangler fleksible muligheder for private husstande og pålægger samtidig ejere af solcelleanlæg markant højere omkostninger.
Højere grundpriser for husstande med solcelleanlæg
For private husstande ændrer den planlagte reform af den generelle nettarifsystematik (AgNes) strukturelt set ikke det store. Elkunderne vil fortsat betale en fast årlig grundpris samt en forbrugsafhængig arbejdspris per kilowattime.
Det nye er dog, at grundprisen fremover vil være underlagt et loft, som netoperatørerne skal overholde. Samtidig planlægger myndigheden højere grundpriser for såkaldte prosumere – altså husstande, der selv producerer strøm via solcelleanlæg og derfor trækker mindre strøm fra nettet.
Ifølge regulatoren skal disse husstande bidrage mere til de samlede netomkostninger. Det ekstra beløb vil variere afhængigt af region og forventes at ligge under 100 euro om året. Balkonkraftværker er undtaget fra dette tillæg.
Regulatorens præsident begrunder dette med, at selv husstande med egen strømproduktion til enhver tid er afhængige af det offentlige net – eksempelvis når solen ikke skinner, eller batterilagrene er tomme.
Skarp kritik af tillægget for prosumere
Virksomheden 1KOMMA5°, der sælger solcelleanlæg, batterier og energistyringssystemer, retter skarp kritik mod det generelle tillæg for prosumere. Ifølge virksomheden vil husstande med sol- og lageranlæg blive straffet med op til 90 procents tillæg på grundprisen – noget, de betragter som dybt urimeligt.
Solbranchen savner incitamenter til fleksibelt forbrug
Et andet centralt kritikpunkt er, at udkastet mangler incitamenter til fleksibel og netvenlig strømanvendelse. Dynamiske nettariffer for private husstande planlægges tidligst indført i fuld skala i 2030.
Sådanne modeller ville kunne belønne husstande, der bevidst bruger eller lagrer strøm, når nettet er mindst belastet. I første omgang vil dynamiske nettariffer kun gælde for store lageranlæg.
Årsagen til udsættelsen for private husstande er ifølge 1KOMMA5° manglende digitalisering hos distributionsnetoperatørerne. Virksomhedens CEO Philipp Schröder udtaler: „Regulatoren bøjer sig for netoperatørerne og vælter regningen over på prosumerne.”
Regler for tovejsopladning mangler stadig
På den positive side er det værd at bemærke, at lagerløsninger og tovejsopladning fremover fritages for nettariffer, hvis de deltager aktivt på energimarkedet. Men ifølge 1KOMMA5° mangler der fortsat afgørende juridiske og tekniske rammer. Udsættelsen af disse regler til 2027 bremser innovationer som tovejsopladning og forhindrer husstande i at deltage i elhandel.
Kritikken kommer fra flere sider
Allerede inden offentliggørelsen havde en række virksomheder og brancheorganisationer i fællesskab opfordret til en langt stærkere fremme af fleksibelt strømforbrug i lavspændingsnettet – blandt andet via dynamiske nettariffer. De opfordrede regulatoren til konsekvent at arbejde hen imod en fremtidssikret og effektiv nettarifsystematik, „uanset de tekniske mangler, der stadig eksisterer i dele af distributionsnettet.”
Hvad sker der nu?
Det offentliggjorte materiale er endnu ikke et endeligt vedtaget beslutningsgrundlag. Regulatoren planlægger at præsentere et konkret udkast til sommer, som efterfølgende sendes i høring. Først derefter vil det stå klart, hvordan de fremtidige nettariffer præcist udformes for husstande, prosumere og øvrige forbrugergrupper.
