Stegepander testet: Denne tyske pande lader ingenting brænde på

Stegepander med non-stick belægning sat på prøve

At stege spejlæg i en ubeskyttet pande kan hurtigt blive en frustrerende oplevelse. Ægget klistrer sig fast til bunden, og hverken rystning eller en stegespade kan redde situationen. En stegepande med non-stick belægning løser præcis dette problem.

En række belagte stegepander med en diameter på 28 centimeter er blevet grundigt gennemtestet. Blandt de afprøvede modeller finder man kendte mærker som WMF, Silit, Zwilling og Fissler. Hvordan klarer de sig i praksis? Er de nemme at håndtere? Det og meget mere gennemgås herunder.

De bedste stegepander i detaljen

Her præsenteres testens absolutte favoritter. Det fremgår tydeligt, hvilke stegepander der imponerede mest under afprøvningen, og hvorfor de kan være et oplagt valg.

Testvinder: Fissler Adamant Premium stegepande

Fissler Adamant Premium løber med sejren i stegepandetesten. Panden brillerer med ensartet stegeresultat, en robust belægning og fremragende håndterbarhed.

Den høje varmeledningsevne sikrer hurtig og jævn varmefordeling. Adamant-belægningen med siliciumkarbid er særdeles modstandsdygtig og tåler endda metalredskaber uden at tage skade.

Et klart plus er grebet, der forbliver behageligt køligt under brug. Panden sidder godt i hånden, og en drypfri hældekant gør det let at hælde fra. Fissler scorer desuden på miljøfronten med plastikfri emballage og fem års garanti.

Under testen afkølede Fissler-panden på fem minutter fra 250 °C til kun 147 °C, hvilket afslører en meget høj varmelagringsevne. Temperaturforskellen mellem pandens midte og kant var blot 6 grader Celsius – et bemærkelsesværdigt ensartet resultat. I ridsetesten var der næsten ingen synlige skader på belægningen.

Ulempen er den høje pris, især sammenlignet med billigere modeller der yder næsten lige så godt. Panden er desuden kun ovnfast op til 80 °C, hvilket kan begrænse mere ambitiøse hjemmekokke. Til daglig brug på komfuret er den dog et holdbart og komfortabelt valg.

Bedste pris/ydelse: Fackelmann Chefkoch stegepande

Fackelmann Chefkoch-stegepanden tildeles titlen som pris/ydelse-vinder takket være sin gode håndterbarhed og den lave pris på ca. 49,99 euro.

Det ergonomiske greb og den velafbalancerede vægt gør panden nem at arbejde med i køkkenet. Den mangler dog fingerbeskyttelse ved grebet, og kanten er heller ikke drypfri ifølge testen.

I den praktiske afprøvning demonstrerede Fackelmann-modellen en jævn varmefordeling i bunden. Grebet blev dog en smule varmt, og panden udviser generelt en begrænset varmelagringsevne. I ridsetesten var der tydeligt synlige skader på belægningen, hvilket kun giver en middelmådig vurdering på dette punkt.

Andre anbefalelsesværdige stegepander

Ud over de to topplacerede modeller er der flere stegepander, der skiller sig ud med særlige egenskaber eller et fremragende forhold mellem pris og kvalitet. Her er et overblik.

Silit Domus non-stick pande

Silit Domus non-stick panden lander på en andenplads i stegepandetesten. Den er udstyret med en 3-lags non-stick forsegling og fungerer på alle komfurtyper, herunder induktion.

Modellen imponerer især inden for håndterbarhed. Ud over det ergonomiske greb og den behagelige vægt viste hældekanten sig drypfri under testen.

I praksis opvarmede grebet sig kun minimalt. Varmen fordelte sig desuden jævnt mellem pandens midte og kant. Non-stick-egenskaberne er ligeledes meget gode. Belægningen er dog ikke særlig robust i ridsetesten, og panden har en begrænset varmelagringsevne.

Zwilling Poletto stegepande

Zwilling Poletto stegepanden er udstyret med en silikoneisolering på grebet, der forhindrer det i at blive for varmt. Temperaturdifferencen mellem bund-midten og kanten er kun 8 grader Celsius.

Varmeledningsevnen er tilfredsstillende – det tager lidt over seks minutter at bringe en liter vand i kog. Varmelagringsevnen er til gengæld en anelse lav. Efter fem minutter er temperaturen midt på bunden faldet til blot 127 grader Celsius.

Gaffeltesten efterlader dybe ridser i Zwilling-panden, hvilket giver belægningens hårdhed karakteren tilfredsstillende. Den drypfri hældekant er derimod et positivt træk.

Berndes Balance Enduro

Berndes Balance Enduro stegepanden har en høj varmeledningsevne – det tager cirka syv minutter at bringe en liter vand i kog. Grebets temperatur er under opvarmning kun 23,6 grader Celsius, hvilket vurderes som godt.

Temperaturdifferencen mellem bund-midte og rand er til gengæld 20 grader Celsius, hvilket betegnes som en smule ujævnt. Varmelagringsevnen er ligeledes lav, idet temperaturen midt på bunden efter fem minutter kun er 103 grader Celsius.

Gaffeltesten resulterer i flade ridser hos Berndes, hvilket giver en tilfredsstillende vurdering. Hældekanten er dog drypfri.

Rösle Silence ProResist

Udover Fissler-panden er Rösle Silence ProResist den eneste model i testen med fingerbeskyttelse på grebet. Denne funktion forhindrer fingeren i at glide og komme i kontakt med den varme pande – en fornuftig detalje, da Rösle-grebet kan nå op til 29,5 grader Celsius.

Modellen har en god varmeledningsevne og bringer en liter vand i kog på seks minutter. Varmefordelingen i bunden er ligeledes god, med en temperaturdifference på kun 10 grader Celsius mellem rand og bundmidte.

Varmelagringsevnen er dog en anelse lav. Efter fem minutter er temperaturen midt på bunden kun 127 grader Celsius.

Konklusion

Testen af stegepander viser tydeligt, at der er klare favoritter blandt 28-centimeter-modellerne for dem, der prioriterer gode non-stick-egenskaber og komfortabel håndtering. Fissler Adamant Premium er den store vinder med sit ekstremt ensartede stegeresultat, den robuste Adamant-belægning, høj varmelagringsevne og særligt homogen varmefordeling – tillige med et køligt greb og drypfri hældekant.

Som pris/ydelse-vinder placerer Fackelmann Chefkoch-stegepanden sig stærkt takket være sit ergonomiske greb og fremragende vægt, men den halter bagud hvad angår belægningens robusthed, varmelagring og grebets opvarmning.

Ofte stillede spørgsmål om stegepander

Her besvares de mest almindelige spørgsmål, der opstår ved køb af en stegepande, så eventuel tvivl kan fjernes.

Hvordan testes stegepander?

Den bedste stegepande findes frem ved at afprøve modellerne på centrale praksis- og holdbarhedskriterier. Non-stick-egenskaberne vurderes ved pandekagefremstilling ved middel varme. Belægningens hårdhed testes i en ridsetest med en gaffel belastet med 1.200 gram, trukket tre gange i to retninger.

Til måling af varmeledningsevnen registreres det, hvor hurtigt en liter vand på 20 °C opvarmes til 95 °C – i testen typisk fem til ti minutter. Grebets temperatur måles ved tommelfinger-positionen efter opvarmning. For at teste varmefordeling og varmelagring opvarmes panderne tomme til 250 grader, og temperaturen måles midt på bunden efter fem minutter.

I hverdagstesten fyldes panderne med stålskruer og sættes på en vibrationsplatform i 50 minutter.

Hvad kendetegner belagte stegepander?

Den blanke, mørke inderside i en stegepande er et tegn på den særlige belægning, der skal forhindre maden i at hæfte sig fast. Overfladerne er som regel glatte, men kan også være svagt ru. Typen af forsegling varierer og holdes ofte hemmelig af producenterne – fra ren polytetrafluorethylen (PTFE, bedre kendt som “teflon”) til blandingsformer med keramiske komponenter, siliciumkarbid eller diamantpartikler. For de fleste hjemmekokke er det dog underordnet – det vigtigste er, at maden ikke brænder på.

Hvor meget bør en stegepande veje?

Vægten spiller en væsentlig rolle for pandernes sikre håndtering. I testfeltet spænder vægten fra cirka 1.050 gram (Berndes) til 1.800 gram (Fissler). Til daglig brug i hjemmet gælder tommelfingerreglen: jo lettere, jo bedre. Til pandevægten lægges nemlig indholdet, der sagtens kan nå to og et halvt kilo eller mere. At manøvrere med så meget varmt og ofte fedtet indhold kræver ganske betragtelig muskelkraft.

Hvordan plejer man korrekt en belagt stegepande?

For at forlænge en non-stick-pandes levetid bør man undgå at vaske den i opvaskemaskinen. Ved håndvask gælder det om aldrig at bruge den hårde side af en skuresvamp, og man bør ikke anvende metalredskaber, mens maden tilberedes. Meget høje temperaturer bør også undgås – mere end to tredjedele af komfurets maksimale effekt (svarende til trin 6 ud af 9) er aldrig nødvendigt for et glimrende stegeresultat.

Hvilke olier og fedtstoffer egner sig til stegning?

Olier og fedtstoffer til stegning adskiller sig ikke blot i smag, men også i deres adfærd under opvarmning. Her er en oversigt over de vigtigste muligheder og deres egenskaber:

• Smør og margarine: Begge er velegnede til middel varme op til ca. 170 °C. Smør giver en rig aroma, men kan hurtigt brænde ved for kraftig varme og dermed blive uspiselig. Margarine er en anelse mere tilgivende.
• Olivenolie: Koldpresset, dvs. ekstra jomfruolie, bør ikke opvarmes over 170 °C og egner sig godt til grøntsager og fisk. Den raffinerede udgave tåler temperaturer over 200 °C.
• Klaret smør (ghee): Rent smørfedt kan opvarmes til 200 °C, da vand og protein er fjernet ved forudgående opvarmning. Det gør klaret smør alsidigt – eksempelvis også til bagning.
• Solsikkeolie: Køkkenets altmuligolie egner sig ikke blot til kageformål og frittering, men også til stegning af sprøde bøffer. Den raffinerede variant kan opvarmes til 220 °C uden at brænde.
• Jordnøddeolie: Forudsat der ikke er allergi, er den næsten smagsneutrale jordnøddeolie – der tåler op til 230 °C – en specialist i køkkenet. Den er særdeles velegnet til hurtig stegning ved meget høj varme i wok eller stegepande.