Skatten der gemmer sig i dit hønsehus er guld værd for haven
Lige under siddepindene i dit hønsehus kan der ligge noget, der sagtens kan erstatte hele sække med industrielle produkter fra havecenterets hylder. Det handler blot om at vide, hvordan man behandler det rigtigt.
Mange haveejere leder efter billigere og mere naturlige måder at dyrke sundere tomater, sødere æbler og frodige blomsterbede. I stedet for at bruge penge på gødning fra planteskolen er det værd at kigge nærmere på sit eget hønsehus. Korrekt behandlet hønsegødning kan konkurrere med de bedste handelsgødninger – og slår dem faktisk ofte.
Eksperter inden for økologisk landbrug har længe fremhævet det høje næringsindhold i fjerkræklatens ekskrementer. De indeholder nemlig tre til fire gange flere næringsstoffer end traditionelt kvæggylle. For dem, der selv holder høns, betyder det direkte adgang til en god portion kvælstof, fosfor og kalium – de tre grundlæggende elementer for sund plantevækst.
Hvorfor hønsegødning virker bedre end de fleste havegødninger
Hønsenes ekskrementer hører til de kraftigste naturlige gødningskilder, man kan have adgang til på en privat ejendom. De indeholder usædvanligt høje koncentrationer af kvælstof, fosfor og kalium. Kvælstof stimulerer bladenes og den grønne masses vækst, fosfor fremmer blomsterdannelse og rodsystemets udvikling, mens kalium sikrer rig frugtproduktion og generel plantemodstandsdygtighed over for sygdomme.
I praksis betyder det hurtigere frøspiring, kraftigere stængler og flere blomster og frugter. Sammenlignet med almindelig kvæggødning virker hønsegødningens “koncentrat” langt mere intenst – man behøver altså en mindre mængde for at opnå en synlig effekt. Forskere fra forsøgsstationer for økologisk jordbrug angiver, at hønsegødning indeholder cirka tre gange mere kvælstof end kvæggødning.
Det største potentiale ligger dog ikke i de friske ekskrementer alene, men i hele det snavsede strøelse fra hønsehuset. Savsmuld, halm, hø eller træspåner blandet med ekskrementer skaber en ideel kombination: et kulstofholdigt materiale forenet med en kvælstofkilde. Denne blanding udgør det perfekte grundlag for en super-kompost, der kvalitetsmæssigt overgår almindelig havekompost lavet af græs og blade.
I havecentre fylder sække med gødning og jordforbedringsprodukter hele vægge. Alligevel venter et meget lignende, fuldstændig naturligt materiale måske allerede under dit eget tag derhjemme. Det handler blot om jævnligt at rengøre hønsehuset og bringe det snavsede halm til kompostbunken. Det forurenede strøelse fra høns er et højenergimateriale til komposteringsprocessen – gratis og langt rigere end almindelige græsafklip eller nedfaldsblade.
Hvorfor du aldrig må bruge friske ekskrementer direkte på planterne
Denne gødningstype har én grundlæggende ulempe: i frisk form er den ganske enkelt alt for kraftig. Materialet direkte fra hønsehuset indeholder en så høj næringskoncentration, at det bogstaveligt talt kan brænde rodnettet af. I stedet for at vokse hurtigt begynder planterne at visne og dø.
Dette “hønse-saltpeter” virker som et stærkt ætsende stof på unge rødder. Lagt direkte under en tomat eller et salathoved ødelægger det det fine væv og spilder ugers arbejde med dyrkning af småplanter. Agronomer advarer om, at friske fjerkræekskrementer har en pH-værdi mellem 8 og 9, hvilket er uacceptabelt for de fleste grøntsager.
En yderligere risiko er det høje ammoniakindhold. I et lukket rum som hønsehuset mærker man det på den skarpe lugt. Denne gas skader planternes rødder og blade, når den er til stede i for store mængder. Hele massen skal derfor igennem en modnelsesproces, hvor ammoniakken omdannes til mere stabile kvælstofformer.
Nøglen til succes er en rolig modning. Efter rengøring af hønsehuset hælder man hele det snavsede strøelse på ét bestemt sted i haven – i en skyggefuld krog eller i en kompostbeholder. Nedbrydningsprocessen varer cirka seks måneder, i løbet af hvilke mikroorganismer omdanner det aggressive og “varme” materiale til en blød, mørk kompost, som planterne kan optage i fuldstændig sikkerhed.
Sådan komposterer du hønsegødning korrekt i haven
For at hønsegødningen kan modne ordentligt, er der nogle grundlæggende regler, der skal overholdes. Hele processen er ikke kompliceret, men kræver tålmodighed og den rette teknik. Her er den fremgangsmåde, som haveeksperter anbefaler:
- Dan en bunke af det snavsede halm, savsmuld og hønseklatens ekskrementer på et egnet sted
- Placer den i let skygge, hvor den ikke rammes af direkte sol og ikke tørrer alt for meget ud
- Sørg for at massen er let fugtig – ikke mudret, men heller ikke helt tør
- Beskyt den mod kraftig regn, for eksempel ved at dække den med et fiberdug eller et bræt, men lad siderne stå åbne
- Vend bunken af og til med en greb, så ilten kan trænge ind i midten
- Kontrollér temperatur og fugtighed: den ideelle fugtighed svarer til en udklemet svamp
I løbet af seks måneder finder der en termisk proces sted, hvor temperaturen inde i bunken stiger til 60-70 grader Celsius. Denne opvarmning er vigtig, fordi den ødelægger ukrudtsfrø, sygdomsfremkaldende organismer og parasitter. Samtidig fremskynder den nedbrydningen af det organiske materiale og stabiliserer næringsstofferne.
Moden hønsegødningskompost bør være mørk og klumpet, med en jordagtig duft – helt uden den skarpe ammoniaklugt og uden genkendelige halmstykker. Når materialet smulder mellem fingrene og minder om kvalitetsjord, er det klar til brug. Lugter det stadig skarpt, eller ser du store stykker ikke-nedbrudt organisk materiale, lader du bunken modne endnu en eller to måneder.
Hvor meget kompost du skal bruge og til hvilke planter
Når komposten efter seks måneder ser ud som frugtbar jord, kan den overføres til bedene. På dette tidspunkt er den korrekte dosering afgørende. Et tyndt lag på to til tre centimeter på jordens overflade er tilstrækkeligt. Et tykkere lag fremskynder ikke væksten – det kan tværtimod forstyrre jordens balance, begrænse lufttilførslen til rødderne og afskrække visse jordorganismer fra at gøre deres arbejde.
Hønsegødningskompost er særligt populær hos planter med høje næringskrav. Den er et glimrende middel til græskar, courgetter og agurker, som er notoriske kvælstofforbrugere. Det samme gælder kål, broccoli og blomkål, der behøver en stabil fosfortilførsel. Frugttræer som æble-, pære- og blommetræer, samt bærbuske som ribs og stikkelsbær, reagerer på denne type gødning med en markant stigning i udbyttet.
Gødningen fordeles rundt om planterne, omtrent i det areal der svarer til kronens udbredelse, ikke tæt ind til stammen. Derefter blandes det øverste jordlag forsigtigt ved hjælp af en rive eller en hakke. Det er vigtigt ikke at overdrive med mængderne – lidt og regelmæssigt hvert år er langt bedre end en massiv engangsdosis.
Mulching som det afsluttende trin for maksimal effekt
Lader man gødningen ligge på overfladen, vil solen hurtigt tørre den ud, og en del af de værdifulde næringsstoffer vil fordampe ud i atmosfæren. Derfor er det en god idé at dække jorden med et ekstra lag organisk materiale umiddelbart efter fordeling – mulch. Den enkleste variant er tørt græsafklip, hakkede blade, halm eller barkflis. Det afgørende er, at laget er tykt nok til at beskygge jorden, men ikke danner et uigennemtrængeligt dække.
Mulchlaget hjælper med at bevare fugtighed, stabiliserer temperaturen omkring rødderne og skaber ideelle forhold for regnorme. Disse vil begynde at blande jorden intenst og transportere komposten stadig dybere ned i jordprofilet. Resultatet? Bedre jordstruktur, flere luftkanaler og en hurtigere og jævnere fordeling af næringsstoffer.
Mulchlaget begrænser også ukrudtsfrøenes spiring – ukrudt, der normalt hurtigt ville udnytte den ekstra gødning. Størstedelen af næringsstofferne tilgår i stedet de planter, du virkelig holder af. Under påvirkning af regn og vanding trænger mineralerne fra hønsegødningskomposten gradvist dybere ned. Processen strækker sig over mange uger, så planterne modtager en vedvarende “buffet” frem for en enkelt, alt for intens dosis.
Eksperter inden for jordbundensbiologi understreger, at kombinationen af kompost og mulch skaber optimale betingelser for nyttige mikroorganismer og svampe. Disse organismer fortsætter med at omdanne det organiske materiale og frigiver næringsstoffer i en form, som planterne let kan optage. De producerer desuden stoffer, der forbedrer jordstrukturen og øger dens evne til at holde på vand.
Hvad du kan forvente ved korrekt brug af hønsegødning
Hele metoden kan opsummeres i få trin, som nemt kan gentages år efter år. Først indsamler du strøelse og ekskrementer fra hønsehuset. Derefter lader du det ligge på et skyggefuldt sted i mindst seks måneder. Efter modning fordeler du et tyndt lag på de mest krævende bede og under træerne. Endelig dækker du det hele med mulch af græs, blade eller halm.
Ved regelmæssig brug bliver forskellen i høsten tydelig – kraftigere stængler, større frugter og færre “slappe” planter uden tilsyneladende årsag. Mange gartnere opgiver mineralske handelsgødninger helt efter blot én sæson – eller reducerer brugen til et absolut minimum. Det viser sig, at hjemmelavet kompost baseret på hønsegødning fuldt ud kan imødekomme behovene i en normal have med både prydplanter og grøntsager.
Husk dog nogle grundlæggende sikkerhedsregler. Arbejd altid med gødning med handsker, vask hænder grundigt bagefter, og anvend aldrig frisk materiale tæt på planter, hvis blade eller frugter spises rå inden for den nærmeste tid. På bede med salat eller krydderurter må du udelukkende bruge velmodnet og bearbejdet hønsegødningskompost. Det er også en god idé at skifte mellem hønsegødning og andre organiske gødninger – kompost fra køkkenaffald eller traditionel kvæggødning. På den måde modtager jorden en mere varieret blanding af organisk materiale, og risikoen for kvælstofoverskud reduceres. I en lille have er det netop disse enkle, daglige tricks, der gør forskellen mellem en symbolsk høst af få tomater og en hel kasse fuld af frugter fra en enkelt busk.
