En afskedskoncert med tyngde, håb og kærlighed
Forestil dig en afskedskoncert båret af dyb alvor, et glimt af håb og en overvældende mængde kærlighed. Præcis den stemning fyldte Jelling Musikfestivalens mindste scene en søndag eftermiddag.
— Det var efter min mening den vigtigste koncert, jeg nogensinde har spillet i mit liv.
Perry Stenbäck og bandet Dekadans tog scenen
Under Søpavillonens hvide teltdug, på et midlertidigt trægulv omgivet af caféborde og stole, skabte Perry Stenbäck og hans band Dekadans noget ganske særligt. Samspillet mellem musikerne og publikum formede et rum, der føltes unikt og ubetaleligt.
— Jeg tror, jeg kender halvtreds procent af dem, der mødte op, fortalte Perry om det fremmødte publikum.
Den svenske musiker, der til dagligt bor i Gadbjerg uden for Jelling, havde sandsynligvis det nære forhold til lokalområdet som en del af forklaringen på det familiære og varme fremmøde.
Kort om Perry Stenbäck
- I 2025 modtog Perry Stenbäck og ægtefællen Christine Dueholm Den Danske Folkemusikpris 2025.
- Han har optrådt sammen med navne som Sebastian, Allan Olsen og Erann DD.
- Han er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København i 1999.
- Hans yndlingssang er ‘Du er ikke alene’ af Sebastian.
Uhelbredeligt syg
Søndagsprogrammet bød på wrestling på én scene og sangeren Rosa på en anden — men på festivalens mindste scene blandede livsglæde sig med den barske virkelighed om livets afslutning.
Perry Stenbäck kæmper nemlig med kræft. Han troede i første omgang, at symptomerne skyldtes bivirkninger fra anden medicin, og nåede derfor for sent frem til en læge.
— Jeg har uhelbredelig kræft i lever og lunger samt metastaser i lymfesystemet, fortalte Perry Stenbäck efter koncerten.
En musikalsk perfektionist med krav til lyden
— Det er noget helt andet end bare at hyre en dygtig musiker, forklarede Perry om det at spille side om side med blandt andre sin egen søn.
Undervejs i koncerten måtte flere af bandets medlemmer bruge pauserne mellem numrene på at tørre øjnene, inden hænderne igen fandt deres plads klar til næste sang.
— Jeg er meget bevidst om, hvordan jeg vil have, at det skal lyde. Men de er med på det, og de løser opgaven med et 13-tal med pil opad, sagde Perry om sit band.
Et stærkt band i ryggen var uvurderligt for musikeren, der måtte bruge næsten al søndagens energi på de halvanden time, koncerten varede.
— Jeg kunne mærke, at kræfterne til at synge igennem ikke rigtig var der. Men ud fra de forudsætninger jeg havde, var det det bedste, jeg kunne præstere.
Smidt ud af skolen — reddet af musikken
Allerede som 11-årig stiftede Perry Stenbäck sit første band — et punkband med det farverige navn Rå Pilsner.
— Jeg blev lidt irriteret på Tuborg, da de valgte det navn til en øl, fortalte Perry Stenbäck med et smil om munden.
Musikken reddede ham, som han selv beskriver det. Efter at være blevet smidt ud af skolen vendte han tilbage og mødte en musiklærer, der tog ham alvorligt og så potentialet i ham.
— Du har ikke tid til at lave ballade. Du skal øve dig, lød budskabet dengang. Og som 14-årig arbejdede Perry allerede professionelt med musikken.
Den indstilling fulgte ham livet igennem. Adspurgt om han havde en afsluttende bemærkning, svarede Perry kontant:
— Jeg mener ikke, at talent eksisterer. Det er dem, der øver sig mest, som bliver bedst.
