Kommunen holder fast i sin tro på datacentre
– Vi er overbeviste om, at et datacenter kommer. Det er bare et spørgsmål om, hvornår den nyhed lander. Det tror vi virkelig på, når man investerer i så store arealer og beder om at få udarbejdet en lokalplan.
Sådan lyder det fra borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen (K).
Både Apple og Google har købt jord i kommunen. Og selvom det snart er syv år siden, Apple trak sig fra planerne om et stort datacenter i Kassø, fortsætter kommunen ufortrødent med at forberede sig – klar til at tage imod, hvis en af de to tech-giganter, eller en helt tredje, fjerde eller femte aktør, melder sin ankomst.
– Så må vi se, hvornår der bliver trykket på knappen, siger Jan Riber Jakobsen.
I kø efter strøm – nye storkunder sættes på pause
Lige nu er manglen på kapacitet i det danske elnet en alvorlig stopklods for videre udvikling.
I marts indførte Energinet en midlertidig pause for nye nettilslutninger, fordi projekter med et samlet behov på omkring 60 gigawatt “nyt forbrug” stod i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug i dag cirka syv gigawatt.
Det er blandt andet nye datacentre og PtX-anlæg, der venter i køen. Energinet har siden forlænget pausen.
Lever ikke op til forventningerne
Men hvad gør egentlig datacentre så attraktive for kommunerne? Det er et relevant spørgsmål, for billedet er langt fra entydigt.
Disse anlæg forbruger enorme mængder strøm og vand, og de fylder betragtelig meget i det åbne land. Undersøgelser viser desuden, at de opvarmer jordbunden i deres nærhed med op mod 2 grader.
Dertil kommer, at det har vist sig langt vanskeligere end ventet at udnytte overskudsvarmen fra datacentre til billig fjernvarme til naboerne. Det skyldes delvist, at anlæggene typisk placeres i tyndt befolkede egne, og dels at varmen ikke har den rette temperatur til fjernvarmenettet.
Returvandet fra servernedkøling er nemlig normalt kun 20-25 grader varmt, hvilket betyder, at det skal opvarmes yderligere, inden det kan sendes ud til forbrugerne via fjernvarmenettet.
Endelig viser de tidlige erfaringer, at antallet af arbejdspladser ikke lever op til de oprindelige forventninger. Det konkluderer professor ved DTU, Brit Ross Winthereik, på baggrund af sine undersøgelser.
Alle arbejdspladser tæller i Aabenraa
I Aabenraa tæller hver eneste arbejdsplads. Selv 100 stillinger i et datacenter gør en forskel:
– Vi er jo ikke et område, hvor arbejdspladser bare vælter ind af sig selv. Man er nødt til at gøre en aktiv indsats, og det har vi gjort, siger Jan Riber Jakobsen.
Borgmesteren ønsker netop den type jobs, som datacentre genererer – og det behøver ikke nødvendigvis være rendyrkede it-stillinger. Kommunen drømmer eksempelvis om at tiltrække en elektrikeruddannelse til området.
– Vi tror på, at det skaber udviklingsmuligheder for uddannelserne. Vi tror på, at det er godt for lokalsamfundet og de øvrige potentialer, der findes her, siger han.
Det handler også om bosætning. Flere jobmuligheder tiltrækker tilflyttere, og unge der uddanner sig lokalt slår oftere rod permanent i området, når der er et varieret jobmarked at vælge imellem.
Aabenraa er en særlig case
Selvom erfaringerne fra bl.a. Apples datacenter ved Viborg viser, at udnyttelse af overskudsvarme er en reel udfordring, mener borgmester Jan Riber Jakobsen, at Aabenraa adskiller sig fra de øvrige eksempler:
– Det har vi allerede bevist med PtX-anlægget, som er verdens største, siger han.
Han peger på, at European Energys store Power-to-X-anlæg ligger på nabogrunden til det areal, Apple ejer. Det anlæg leverer fjernvarme til forbrugerne hver eneste dag som et biprodukt af sin produktion.
– Når de henter en kilowatt strøm, går en stor del af den efterfølgende ud som varme til forbrugerne, forklarer Jan Riber Jakobsen.
